Fokus var på deres primære marketingkanal, Meta, i kombination med et effektivt email-setup. Vi prioriterede performance marketing og en leadgenereringsstrategi for at øge kundernes LTV over tid ved hjælp af email og first-party data.
Skandinavisk design til boligindretningen
Vækst i DK og fokus på Sverige
Spring Copenhagen er et anerkendt dansk designbrand med fokus på kvalitet og flotte designprodukter. En af deres største udfordringer er den interne konkurrence mellem deres mange danske forhandlere. Dette skaber et marked, hvor kunderne har adskillige muligheder for at købe produkterne, både online og i fysiske butikker. Trods denne udfordring har vi alligevel opnået imponerende resultater online.
Strategisk performance marketing med Meta som drivkraft
For at vækste Spring Copenhagen har vi fokuseret på Meta som deres primære kanal, da det som push-kanal gør det muligt at konvertere flere kunder direkte på webshoppen frem for, at de handler hos en af deres forhandlere. En central del af strategien har været at opbygge en solid funnel med tre nøgleelementer: tiltrækning af nye kunder, effektive retargeting-kampagner og et stærkt retention-spor, der udnytter virksomhedens høje genkøbsrate.
En af nøgleelementerne for at drive væksten har også været at designe produkter, der udelukkende kan købes på deres egen hjemmeside og ikke hos forhandlerne. Dette har givet en stor konkurrencefordel i hele vores marketingstrategi og skabt en følelse af urgency hos forbrugerne, hvilket har været med til at øge konverteringerne.
Samtidig har vi haft fokus på profit, høj ROAS og bundlinje ved at integrere retention-strategier gennem e-mail marketing og Meta for at maksimere kundernes livstidsværdi (LTV). Denne tilgang har skabt en effektiv kombination af vækst og økonomisk bæredygtighed.
En kreativ tilgang – hold det simpelt
Vi har valgt at holde den kreative tilgang enkel i hele setuppet for Spring Copenhagen, da de er et velkendt brand i Danmark, hvor produkterne og brandet i sig selv bærer en stærk fortælling. Nøglen til succes på den kreative front har været at skabe klare og unikke budskaber i annoncerne, samtidig med at der er blevet lagt vægt på at fremhæve produktet som en helhed. Derudover har vi arbejdet på at gøre produkterne i annoncerne mere iøjnefaldende ved at bruge farverige baggrunde og understøtte salget med attraktive tilbud. For at skabe en følelse af urgency har vi tydeligt kommunikeret, hvornår tilbuddene udløber, hvilket har motiveret kunderne til at handle hurtigt og effektivt.
Fokus på mersalg og øget genkøbsrate
Spring Copenhagen har en imponerende genkøbsrate på over 25 %, primært drevet af deres bestseller-kategori, de populære designdyr. Vi opdagede hurtigt, at kunder, der enten modtog et af de populære trædyr som gave eller selv købte ét, ofte ønskede at udvide deres samling. Dette skabte ikke blot en høj genkøbsrate, men også en stærk kundelivstidsværdi (LTV).
Med denne indsigt valgte vi strategisk at fokusere på deres bestseller-designdyr i en lavere prisklasse, primært når vi konverterede efter nye kunder til brandet. Målet var ikke nødvendigvis at tjene på første køb, men at tiltrække nye kunder og samtidig opbygge langvarig værdi gennem gentagne køb, som deres høje LTV på kunderne gjorde muligt. Denne tilgang sikrede både vækst og langsigtet succes for bran
Optimal synergi mellem Meta og e-mail marketing
Leadgenerering på Meta har været en afgørende strategi for Spring Copenhagen, da det har gjort det muligt at maksimere deres genkøbsrate ved at skabe flere touchpoints og samtidig sikre løbende ejerskab over kundernes data. Denne tilgang har især været effektiv i forbindelse med store kampagner som lagersalg, Black Friday og julesalg. I 2024 genererede vi 22.600 leads til en gennemsnitlig leadpris på 10 kr., hvilket ikke kun havde en betydelig positiv effekt på både retention og genkøbsraten gennem hele året, men også var en stor del af resultatet og de 33 % vækst YoY.
Når du vælger mig som samarbejdspartner, får du mere end en konsulent til at håndtere din markedsføring – du får en Growth Partner. Det betyder, at jeg ikke kun leverer Full-Performance på de marketingkanaler, der er relevante for din forretning, men også fungerer som mentor og sparringspartner på tværs af hele virksomheden fra A til Z.
Jeg hjælper med alt fra konverteringsoptimering på din hjemmeside, B2C- og B2B-fragtpriser, budgettering, indkøb af produkter, leverandøraftaler og profitoptimering til strategi for både marketing og din virksomhed som helhed. Mit mål er at optimere hele din forretning – ikke blot en lille del af den, som mange andre bureauer gør. Sammen skaber vi vækst og resultater, der virkelig gør en forskel for din forretning i helhed.
Christian Klauber – Head of Communications, Marketing
& E-commerce hos Spring Copenhagen
Udgivet 01/03/2025
Jeg opnåede disse resultater i min tid som ansat i bureauet Neble + Rohde.